Industrial Automation
Industrial Automation | Danmark
Land

Working for Omron

Omron er verdens førende producent af komponenter og systemer til industriel automation. Positionen som pioner inden for automatisering er skabt gennem store investeringer i forskning og udvikling af højteknologiske kvalitetsprodukter, samt gennem respekt for mennesker, det omgivende samfund og miljøet. Omron koncernen beskæftiger mere end 25.000 medarbejdere, fordelt i 35 lande. På det danske marked er Omron repræsenteret med egen salgs- og serviceorganisation, som beskæftiger 50 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Køge og afdelingen i Århus. Herfra betjener vi vore kunder, som er maskinbyggere og en lang række af dansk industris trendsættende virksomheder.

Vi tilbyder

Spændende og udfordrende jobs i en international koncern med mange kontaktflader både internt og eksternt. Der er frie forhold for medarbejderne, et sundt og røgfrit miljø, samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Til det formål har Omron sin egen internationale Business School til videreuddannelse af medarbejdere ansat i koncernen. Der tilbydes en attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke, tilpasset den enkeltes kompetencer, inklusiv pensionsordning, helbredsforsikring og 5 ugers ferie (+ 2 feriefridage + op til 3 firmalukkedage).

Andre stillinger hos Omron i Danmark

Et professionelt team danner grundlaget for vores succes og vi har derfor altid brug for nye medarbejdere, der har lyst til at gøre en indsats og blive en del af dette team. Derfor er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning og CV. Udfyld  ansøgningsformularen, hvis du er interesseret i en karriere hos Omron.