Industrial Automation
Industrial Automation | Danmark
Land

Omron fejrer sit 75-års-jubilæum med frivilligt arbejde og miljømæssige initiativer

09/05/2008

For at markere virksomhedens 75-års-jubilæum, der fejres i 2008, ønsker Omron at bekræfte virksomhedens kerneværdi "Arbejde for samfundets bedste" gennem et omfattende program for frivilligt arbejde, der udføres af virksomhedens 35.000 medarbejdere.
Virksomheden har i gennem lang tid været engageret i arbejde, der har til formål at skabe et bedre samfund, og hvert år holder virksomhedens afdelinger over hele verden en "Omron Dag’ med aktiviteter, der støtter lokale velgørenhedsorganisationer og velfærdsorganisationer.
Festlighederne i anledning af 75-års-jubilæet går et skridt videre med dette arbejde i form af et femmåneders såkaldt "Eco-Volun"-program, der består af miljøvenlige initiativer og frivilligt arbejde, der skal munde ud i en betragtelig donation til nominerede velgørenhedsprojekter. I perioden fra den 10. maj til den 30. september 2008 vil Omrons medarbejdere deltage i aktiviteter lige fra genvinding og energibesparelser til samfunds- og velgørenhedsarbejde. For at skyde denne begivenhed i gang har de europæiske Omron selskaber brugt aftenen den 9. maj 2008 på at deltage i aktiviteter, der yder et socialt bidrag.
Frem til udgangen af september vil alle Omrons medarbejdere få tildelt point for deres miljøvenlige/frivillige aktiviteter, alt efter hvad de har beskæftiget sig med. Virksomheden vil give donationer til nominerede velgørenhedsprojekter på basis af det antal point, medarbejderne har fået. Omron Europe vil give sin donation til et Røde kors-projekt for sundhedsuddannelse i Malawi.
Malawi, der er et af de fattigste og tættest befolkede lande i Afrika, har en meget stor hyppighed af sygdomme som f.eks. AIDS, malaria, luftvejssygdomme og fejlernæring. Røde Kors samarbejder med regeringen i Malawi om at etablere et sundhedsuddannelsesprogram rettet mod gravide kvinder, der har til formål at nedbringe børnedødeligheden. Aktiviteterne i anledning af Omron Europes 75-års-jubilæum vil blive brugt til støtte for dette program.
I en meddelelse til medarbejderne siger bestyrelsesformanden for Omron Group, Yoshio Tateisi: "Jeg opfordrer jer alle sammen alle til at betragte vores 75-års-jubilæum som en mulighed for at reflektere over betydningen af Omrons kerneværdi. Sammen med jer vil jeg gerne forny vores engagement … i arbejdet for et bedre samfund – et bæredygtigt samfund, hvor alle kan leve og blomstre sammen."
virksomheden Del denne artikel