|
|
Ny G3PH industrielt solid state relæ til høje belastninger
22.11.2011
|
Omron introducerer nu en række industrielle solid state relæer (SSR) til høje belastninger, der har en øget levetid og større pålidelighed takket være et unikt transientbeskyttelses-kredsløb.
|
Større produktivitet gennem forbedret pålidelighed
Omron er blandt verdens bedste producenter af temperaturregulatorer, og har derfor også stor ekspertise inden for solid state relæer, da disse ofte anvendes til varmestyring i industrielle processer, hvor emner kræver tørring eller bagning. Det kan være inden for føde- og drikkevareindustrien, men også i produktionen af komponenter til fladskærme i halvlederindustrien. I sådanne tilfælde opvarmes ovne elektrisk ved hjælp af høje strømme igennem Ni-Cr legerede wire elementer, eller ved halogenlamper.
|
Transientbeskyttet
Solid state relæer er kendte for at være sårbare (effektdelen) overfor skader i tilfælde af pludselig spændingsstigning (transienter, støj). Kontinuitet er afgørende for produktiviteten, og alt udstyr der er involveret i produktionsprocessen, skal være 100 procent pålideligt. Derfor tilbyder Omron et SSR, som er i stand til at håndtere transienter. Det nye industrielle G3PH SSR til høje belastninger har stor modstandskraft overfor transienter takket være et beskyttelseskredsløb, der giver G3PH enestående udholdenhed mod transienter på over 30 kV.
|
Omkostningseffektiv løsning
En ikke-nul-gennemgangsversion af G3PH, i kombination med for eksempel vores EJ1 modulære temperaturregulator og G3ZA multi-kanal effektregulator, tilbyder en omkostningseffektiv løsning i forhold til den dyrere mulighed med at anvende en almindelig effektregulator. Derudover er der andre fordele ved G3PH-serien, herunder udskiftelige effekt enhed for at gøre vedligeholdelse nemmere, nul-gennemgangskobling, indbygget køleplade, ON/OFF indikator osv. Naturligvis er G3PH i overensstemmelse med alle gældende sikkerhedsstandarder, herunder CE, cULus og TÜV.
|
Har du industrielle applikationer, der kræver belastning op til 45 A, så kontakt os for at høre mere om vores G3PE SSR -serie, som også forlænger levetiden for krævende applikationer, der har brug for ekstra stor transientbeskyttelse.
|
| |