|
|
Sysmac-serien - Stolte af vores historie, trygge ved vores fremtid
Sysmac står for "System for Machine Automation Control" og har været handelsnavn for vores PLC'er siden de blev lanceret først i '70-erne. Siden dengang har Omron leveret mere end 10 millioner enheder over hele verden. Fra nu af står Sysmac-navnet for en komplet maskinautomatiseringsplatform. Den omfatter controller, netværk, software, servodrev, omformere og endda visionssystemer. Fra et ydeevnemæssigt synspunkt mener vi, at det er den hurtigste og mest robuste maskinstyringsplatform på markedet. Det giver os tillid til fremtiden og styrke til at fortsætte vores innovation og pionérarbejde. |
Historie
Omron introducerede den første Sysmac-PLC i 1971, og siden dengang har vi introduceret en række innovationer. Kommunikation, numerisk kontrol, hardware uden bagpanel og kompakt størrelse er blot nogle få af vores gennembrud inden for PLC'er. Men to gennemgående faktorer, der har været kendetegnende for Omrons controllere i deres lange historie, er robusthed og brugervenlighed. Det har skabt en påskønnelse og medfølgende loyalitet fra små til mellemstore maskinkonstruktører. Nu, hvor Sysmac har flyttet sig fra en PLC til en komplet automatiseringsplatform, er vi forpligtede til at bevare de samme værdier.
|
|
Sysmac-platform
De styrende værdier for den nye Sysmac automatiseringsplatform var simple, men udfordrende:
- Designet specifikt til maskinstyring
- Én forbindelse, én softwarefilosofi
- Åben for globale standarder
- Omron-kvalitet
|
Skabt til automatisering af de bedste maskiner
Vi besluttede os for at udvikle platformen til maskinstyring med høj hastighed og stor nøjagtighed. Derfor valgte vi markedets letteste arkitektur og hurtigste maskinnetværk. For at sikre skalerbarhed og fleksibel kontrol besluttede vi at bruge en INTEL atom-processor i stedet for traditionel ASICs-baseret arkitektur og et realtids-operativsystem (RTOS), der har bevist sit værd i industrien. Begge blev gennemtestet i mere end to år forud for implementeringen.
|
|
|